Fra mandag til torsdag vil en række af verdens mest magtfulde politikere deltage ved et topmøde i de sydøstasiatiske landes organisation, Asean.
Her kan du læse mere om organisationen:
* Asean er forkortelsen for Association of South East Asian Nations - Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer.
* Organisationen har ti medlemslande: Thailand, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Brunei, Vietnam, Laos, Myanmar og Cambodja.
* Organisationen blev oprettet i 1967 i Bangkok, Thailand.
* Målet med Asean er at skabe harmoni mellem medlemslande og andre asiatiske aktører gennem "økonomisk vækst, sociale fremskridt og kulturel udvikling".
* Mandag indledes et Asean-topmøde i Singapore, hvor målet er at indgå en omfattende handelsaftale uden USA, som inkluderer Kina, Japan, Indien, Sydkorea, Australien og New Zealand.
* Derudover vil flere verdensledere deltage i topmødet. Heriblandt USA's vicepræsident, Mike Pence, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Kilder: Asean.org, AFP, Reuters.
/ritzau/