Landbruget har begrænset brugen af antibiotika i svinestaldene med 13 procent over de seneste fem år.
Det politiske mål var dog at reducere forbruget med 15 procent.
* Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier og eksempelvis kan modvirke, at fravænnede grise får diarré.
* Problemet er, at brugen af antibiotika også kan medføre resistens hos både dyr og mennesker.
* Eksempelvis er antallet af mennesker, der smittes med den multiresistente bakterie MRSA fra husdyr stigende.
* Problemet med bakterien er, at almindelig penicillin og antibiotika ikke kan slå bakterien ihjel. Derfor kan det i værste fald give infektioner i blodet eller betyde, at svækkede mennesker kan dø af den.
* Svineproduktionen står for omkring tre fjerdedele af det samlede antibiotikaforbrug til husdyr.
* Selv om målet med at nedbringe forbruget af antibiotika ikke er nået, er Danmark stadig det EU-land, der har det laveste forbrug af antibiotika per kilo kød målt blande lande med en intensiv husdyrproduktion.
Kilder: Ritzau, dr.dk, Landbrug & Fødevarer.
/ritzau/