Antallet af voldstilfælde i andet kvartal i 2017 er det højeste siden 1995. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Siden første kvartal i år er der sket en stigning på 12 procent.
Her er antallet af anmeldelser af de samlede voldsforbrydelser i andet kvartal indenfor de sidste otte år:
* 2010: 4325 anmeldelser.
* 2011: 4161 anmeldelser.
* 2012: 4065 anmeldelser.
* 2013: 3996 anmeldelser.
* 2014: 4021 anmeldelser.
* 2015: 4068 anmeldelser.
* 2016: 5357 anmeldelser.
* 2017: 6462 anmeldelser.
Kilde: Danmarks Statistik.
/ritzau/