Opdateret kl. 15:58
Den formentlig sidste store knast inden en valgudskrivelse er torsdag eftermiddag faldet på plads.
Her er regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale blevet enige om en seniorpension, der skal være en forbedring af den nuværende seniorførtidspension, og som skal sikre nedslidte bedre mulighed for at trække sig tilbage.
Her er et overblik over aftalen:
* Borgere med en arbejdsevne på 15 timer eller mindre om ugen skal have lettere adgang til at forlade arbejdsmarkedet før tid.
* Man skal have arbejdet i 20-25 år.
* Seks år før den egentlige pensionsalder skal borgere kunne forlade arbejdsmarkedet. I dag er det fem år før med den nuværende ordning for seniorførtidspension.
* Arbejdsevnen vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
* Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job. Eksempelvis kan en murer, der ikke kan arbejde mindst 15 timer ugentligt som murer, ikke blive henvist til et job i en butik.
* Ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kroner per måned for enlige og 16.044 per måned for gifte/samlevende (2019).
* Den ny seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020. Den skal erstatte den nuværende seniorførtidspension.
* Der skal nedsættes en kommission til at se på danskernes pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år.
* Samlet set er det en aftale til seks milliarder kroner frem til 2025.
* Når ordningen er fuldt indfaset, vil den omfatte over 17.000 personer.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.