Klima og miljø er i den grad blevet en del af den politiske dagsorden.
Det viser ugentlige målinger, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, hvor mindst 1000 personer hver uge bliver spurgt til, hvad de synes, er de vigtigste emner.
Her kan du læse mere om tallene:
I uge 3 var der 24 procent, der pegede på klima og miljø som et af de tre vigtigste emner.
I uge 17 var der 40,3 procent, der pegede på emnet. Det er en stigning på 16,3 procentpoint.
27,1 procent af tvivlerne, der ikke ved, hvem de skal stemme på, peger på emnet som et af de tre vigtigste.
Mænd og kvinder vægter det nogenlunde lige højt.
Venstre og Socialdemokratiets vælgere vægter det nogenlunde lige højt. Alternativets vælgere vægter det klart højest, mens Dansk Folkepartis vælgere vægter det lavest.
Borgere i Region Hovedstaden tillægger det størst værdi, mens borgere i Region Nordjylland tillægger det mindst.
Kilde: Voxmeter for Ritzau.
/ritzau/