Fredag aften har Skat åbnet for, at 4,6 millioner danskere kan tjekke deres årsopgørelse for 2018.
Egentlig skulle opgørelsen først være klar mandag, men Skat har traditionen tro tyvstartet, så danskerne allerede i weekenden kan se, om de skal have penge tilbage eller betale tilbage.
Læs om årsopgørelsen her:
* Årsopgørelsen skuer tilbage og gør status over 2018. Den viser, om man har betalt for lidt eller for meget i skat.
* 4,6 millioner danskere fik adgang til at se deres årsopgørelse fredag.
* Penge tilbage i skat bliver udbetalt fra midten af april til danskernes NemKonto. 1. maj er deadline for at rette i opgørelsen.
* Årsopgørelserne er skabt ud fra omkring 200 millioner automatisk indsendte oplysninger til Skat.
* Omkring 15 procent ønsker at ændre information i deres årsopgørelse. De resterende cirka 3,9 millioner danskere gør ikke noget.
* Der bliver betalt omkring 450 milliarder kroner i personskatter hvert år.
* I 2018 loggede danskerne ind 2,5 millioner gange i løbet af de to første døgn, efter at årsopgørelsen blev gjort tilgængelig.
* Indberetninger til myndighederne om indkomst og formue startede i 1903, da der for første gang kom skat på disse.
* Efter Anden Verdenskrig begyndte arbejdsgivere og banker at skulle indberette for eksempel danskernes løn og formue til skattemyndighederne.
* Fra 1995 kunne danskerne indberette til Skat over internettet.
* Ifølge revisionshuset PwC er de største faldgruber i årsopgørelsen kørselsfradraget, barne- og underholdsbidrag, håndværkerfradraget og tab på aktier.
Kilder: Skattestyrelsen og PwC.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.