34 af de 175 folketingsmedlemmer, der blev valgt for fire år siden, genopstiller ikke.
En række af dem har dog for længst forladt Folketinget til fordel for andet arbejde.
Det gælder socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon og Christine Antorini, De Konservatives Brian Mikkelsen, Jonas Dahl fra SF, Venstres Søren Pind og Esben Lunde Larsen samt Morten Løkkegaard, der har afløst Ulla Tørnæs i Europa-Parlamentet, Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten og Josephine Fock, Alternativet.
Også færøske Høgni Hoydal fra Republikanerne har taget afsked med Christiansborg. Det skete umiddelbart efter valget i 2015.
Folketingsmedlemmerne Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, og Rasmus Nordqvist fra Alternativet er opstillet til både Folketinget og ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj. Her er de begge spidskandidater.
Men bliver de valgt til Europa-Parlamentet, forlader de Christiansborg. I så fald vil førstesuppleanterne ved folketingsvalget komme i Folketinget.
Her er de medlemmer, der enten har sagt eller siger farvel til Folketinget efter valget:
* Socialdemokratiet: Helle Thorning-Schmidt, Mogens Lykketoft, Christine Antorini, Bjarne Corydon, Karen Klint, Kirsten Brosbøl, Maja Panduro.
* De Konservative: Brian Mikkelsen.
* SF: Holger K. Nielsen, Jonas Dahl.
* Liberal Alliance: Villum Christensen, Merete Riisager, Mette Bock, Leif Mikkelsen.
* Dansk Folkeparti: Pia Adelsteen, Dorthe Ullemose, Peter Kofod, Tilde Bork.
* Venstre: Søren Pind, Morten Løkkegaard, Carl Holst, Esben Lunde Larsen, Søren Gade.
* Enhedslisten: Johanne Schmidt-Nielsen, Finn Sørensen, Pelle Dragsted, Maria Reumert Gjerding, Stine Brix.
* Alternativet: Ulla Sandbæk, Pernille Schnoor, Roger Matthisen, Josephine Fock, René Gade.
* Færøerne: Høgni Hoydal fra Republikanerne.
Kilder: Folketingets hjemmeside, lokale- og landsdækkende medier, Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.