Fakta om 3. etape i Tour de France:
Søndag 3. juli.
Fra Vejle til Sønderborg, 182 kilometer.
Type: Flad.
*Beskrivelse: Afslutningen i Sønderborg må være for stor en lækkerbisken til, at sprinterholdene lader den ligge. De lange lige veje på det sidste stykke ind mod og igennem Sønderborg vil drive farten i feltet helt op, før det kulminerer med et venstresving og 800 meters opløb på Augustenborg Landevej. Den danske del af Tour-festen slutter formentlig med en opvisning i massespurt, og angreb udefra vil få det meget svært.
*Vidste du at ... Touren i år gør brug af tre hviledage, fordi den ene skal bruges på transporten fra Sønderborg til Calais.
*Hold øje med:
Fabio Jakobsen (Quick-Step).
Jasper Philipsen (Alpecin).
Dylan Groenewegen (BikeExchange).
/ritzau/