Iraks borgere går til valg for at udpege landets næste parlament lørdag.
Det er medlemmerne af parlamentet, som vælger landets statsoverhoved, premierministeren, og landets præsident.
Her kan du læse nogle nedslagspunkter i valget:
* Der skal findes 329 medlemmer af parlamentet eller Repræsentanternes Råd blandt omkring 7000 kandidater. Der er 24 millioner vælgere.
* De opstillede lister domineres af shiamuslimske kandidater. Særligt Dawa-partiet, der i sig selv er delt i flere lister.
* Ingen liste ventes at få flertal. Der skal formentlig forhandles i måske måneder om en koalitionsregering.
* Siden afsættelsen af den sunnimuslimske diktator Saddam Hussein i 2003 har regeringerne været fra det shiamuslimske flertal.
* Lørdagens valg er fjerde parlamentsvalg siden afsættelsen af Saddam Hussein.
* I de sunnimuslimske områder i specielt det vestlige og nordlige Irak har stemmeprocenten typisk været meget lav.
* Mange af sunnibyerne er ødelagte efter flere års besættelse af Islamisk Stat. Flere hundredtusinder sunniirakere er nu flygtninge i deres eget land.
* Det kurdiske mindretal er politisk splittet i øjeblikket. Det kan gøre deres indflydelse i Bagdad mindre.
Kilder: BBC, dpa, AP
/ritzau/