Kommunernes budgetter for 2018 er på plads, og for 17 kommuner betyder det en ændring i skatten. 13 kommuner sænker den, mens fire kommuner hæver.
Se, om kommunernes skatteændringer påvirker dig:
* Kommuner der ændrer indkomstskatten:
- Billund sænker med 0,7 procentpoint.
- Gladsaxe sænker med 0,1 procentpoint.
- Helsingør sænker med 0,1 procentpoint.
- Frederikssund sænker med 0,1 procentpoint.
- Holbæk hæver med 0,2 procentpoint.
- Odense hæver med 0,3 procentpoint.
- Slagelse hæver med 0,4 procentpoint.
* Kommuner der ændrer grundskylden:
- Billund sænker med 2,000 promillepoint.
- Dragør sænker med 0,550 promillepoint.
- Høje-Taastrup sænker med 0,200 promillepoint.
- Holbæk hæver med 1,442 promillepoint.
Desuden ændrer otte kommuner kun dækningsafgiften, som er en skat af private erhvervsejendomme.
I Halsnæs er den hævet, mens den er sænket i Brøndby, Vallensbæk, Kolding, Randers, Furesø, Næstved og Ringsted.
Kilder: KL
/ritzau/