Fakta om 15. etape i Tour de France:
Søndag 22. juli.
Fra Millau til Carcassonne, 181,5 kilometer.
*Beskrivelse:
Den sidste etape før løbets anden hviledag kan vise sig at blive en lille velsignelse i forklædning. Tour-arrangøren har kategoriseret etapen til middelalderbyen Carcassonne som "kuperet", men den byder altså på en stigning i kategori 1: Pic de Nore med top godt 40 kilometer fra målstregen. For at vinde etapen skal de udbrydere, som måtte stikke tidligt afsted på stigningerne fra start, være mere end almindeligt bakkeduelige, og også klassementrytterne kan se deres snit til at prøve noget på den sidste stigning - særligt hvis rivalerne viser svaghedstegn. Men en del vil formentlig sætte sig i den gule førertrøjes bus og spare kræfter frem mod den sidste uges altafgørende slag.
*Vidste du at ...
Carcassonne var startby i 2014 og 2016, men seneste Tour-mål i borgbyen ligger tilbage i 2006 (hvor Yaroslav Popovych vandt).
*Hold øje med:
Rafal Majka.
Bob Jungels.
Warren Barguil.
/ritzau/