Tiden omkring jul og nytår er svær for mennesker, der har svært ved at holde sig fra alkohol.
Derfor har Alkolinjen valgt at holde åbent i juledagene og som noget nyt også nytårsaften.
Her følger fakta om danskernes alkoholvaner:
* 140.000 danskere er afhængige af alkohol.
* Omkring 6,9 procent - svarende til knap en ud af 15 - er i høj risiko for at blive syge på grund af deres alkoholforbrug. Det gælder, hvis man som mand drikker over 21 genstande om ugen og over 14 genstande som kvinde.
* 17,6 procent - næsten en ud af fem - overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, der er 14 ugentlige genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder.
* 26,7 procent - omkring en ud fire - siger, at de hver måned drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Andelen er markant større blandt mænd.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/