Fagbosser: Aldrig har så meget været på spil
Avisen.dk har bedt fagbosserne om at udpege valgets tre vigtigste temaer. Klar besked om efterløn, efteruddannelse og arbejdspladser topper listen.
Søren Elkrog Friis
Set fra toppen af hovedorganisationen LO er der ingen tvivl. "Valget handler om beskæftigelse og vækst, som er to sider af samme sag. Derudover er der behov for en afklaring på tilbagetrækningsreformen. Vi vil gøre vores bedste for at minde vores medlemmer om, at efterlønnen lige nu står i en yderst kritisabel situation. Til sidst spiller regionernes fremtid også en væsentlig rolle. Det er helt vildt og uanstændigt at afskaffe regionerne så hovedkulds uden at opstille reelle alternativer," siger formand Harald Børsting. Foto: Polfoto / Thomas Sjørup
”De vigtigste valgtemaer er en vækst-dagsorden, en finansiering af offentlige udgifter – altså velfærd. Og så er beskæftigelse er ekstremt centralt tema. Beskæftigelse, uddannelse og vækst hænger uløseligt sammen med at sikre, at der er penge til velfærd. Uden vækst ingen velfærd,” siger Bente Sorgenfrey, der formand for hovedorganisationen FTF. Foto: FTF
"En ny regering er det afgørende tema. Så enkelt er det," siger formand i Dansk metal, Thorkild E. Jensen. "En rød regering står for os som garant for vækst og beskæftigelse. Det har aldrig været mere afgørende, at vi får skabt optimisme omkring forbruget, så vi kan få kickstartet økonomien. Og efter valget kommer meget til at afhænge af de trepartsdrøftelser (som S/SF har lovet at indkalde fagbevægelsen og arbejdsgivere til 100 dage efter en valgsejr, red.), hvor vi må sørge for, at der bliver skabt bedre rammer for aktivering, efteruddannelse og beskæftigelse." Foto: Dansk Metal
"Beskæftigelse er uden tvivl det vigtigste valgtema," mener FOA-formand Dennis Kristensen. "Og dermed mener jeg også aktiveringsreglerne, dagpengesystemet og vilkårene for arbejdsløse generelt. Derudover står velfærden i kommunerne på spil. Her tænker jeg især på børn, ældre, syge og folkeskoler, som er blevet hæsligt forsømt af den borgerlige regering. Til sidst spiller efterlønnen en hovedrolle." Foto: FOA
”Det vigtige er at få gang i beskæftigelsen. Så skal vi skal have en ordentlig arbejdsmarkedspolitik. Det indebær blandt andet, at man også har mulighed for at dygtiggøre sig ledighedsperioder. Man skal sikre en kompetenceudvikling af lønmodtagerne. Uddannelse har altid været krumtappen til, at vi kunne klare os i konkurrence med udlandet, og vi har behov for at være på forspring i forhold til udlandet,” siger formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.
Foto: Polfoto / Kim Nielsen
På den anden side af forhandlingsbordet hepper Dansk Industri på, at ændringerne ved efterlønnen glider uforandret gennem valget. "Med en langsigtet vækstudfordring er det alfa og omega at få genskabt den danske konkurrenceevne. Det kræver reformer - som forliget om tilbagetrækningsreformen er et godt eksempel på," siger administrerende direktør Karsten Dybvad. "Det er erhvervslivets håb, at en styrkelse af den private sektor og den langsigtede vækst bliver de centrale temaer i de næste knap tre ugers valgkamp," siger han. Foto: DI
Krimi
Underholdning
Sundhed
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Rejser
Krimi
Nyheder
Sundhed
Krimi
Nyheder
Underholdning
Krimi
Bøger
Advertorial
Nyheder
Biler
Underholdning
Rejser
Nyheder
Nyheder
Underholdning
Kongelige
Krimi
Krimi
Nyheder
Kendte
Krimi
Nyheder
Krimi
Nyheder
Krimi
Livsstil
Underholdning
Sundhed
Krimi
Nyheder
Biler
Nyheder
Iværksætteri
Nyheder
Nyheder
Dyreliv
Nyheder
Nyheder
Krimi
Dyreliv
Krimi
Helt vildt
Sundhed
Nyheder
Rejser
Dyreliv
Sport
Livsstil
Debat
Nyheder
Sundhed
Biler
Krimi
Nyheder
Krimi
Nyheder
Nyheder
Krimi
Sport
Nyheder
Helt vildt
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.
Underholdning
Livsstil
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Rejser
Sundhed