Hvis regeringen efter det kommende valg ser rødt i stedet for blåt, så vil dagpenge-perioden på fire år, ifølge oppositionslederen Helle Thorning-Schmidt, ikke blive aktuel igen, som den var før den nuværende regering skar den ned sidste år.
Det indstiler store dele af fagbevægelsen sig nu på og vil ikke håbe forgæves. Det skriver Politiken.
"Vi er ikke missionske på, at dagpengeperioden skal være på fire år. Satserne er meget afgørende for os, i øjeblikket dækker dagpengene kun omkring halvdelen af en metalarbejders gennemsnitlige løn. Vi er også optaget af, at der kommer mere indhold i dagpengeperioden i form af mere uddannelse og opkvalificering af de ledige", siger Dansk Metal-formand Thorkild E. Jensen.
Nogle af de samme toner lyder fra Danmarks måske første kvindelige statsminister.
"Vi skal have et dagpengesystem, der beskytter danskerne. Jeg har for eksempel talt for, at man kunne have en konjunkturbestemt dagpenge-periode. Når vi laver trepartsforhandlinger, er dagpengene på bordet som noget af det, vi kan diskutere. Vi er parate til at modernisere dagpenge-systemet", siger hun.
Kilde: Politiken