Vejen til VM bliver kortere men ikke nødvendigvis lettere, når landsholdet skal forsøge at spille sig til VM i Sydafrika i 2010.
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har besluttet at ændre turneringsstrukturen for kvalifikationskampene til VM, og det betyder, at der bliver færre kampe for Olsens drenge sammenlignet med kvalifikationsturneringen forud for VM i Tyskland. Til gengæld kvalificerer kun gruppevinderne sig direkte til VM i Sydafrika.
På et møde i hollandske Heerenveen besluttede de europæiske fodboldbosser at inddele landene i otte kvalifikationsgrupper af seks hold og én gruppe af fem hold. De ni gruppevindere indløser en direkte billet til VM, mens de otte bedste to ere skal møde hinanden to og to ude og hjemme om de fire sidste europæiske pladser.
- Det er et fint kompromis. Jeg var ikke tilfreds med den seneste kvalifikationsturnering til VM i Tyskland, siger UEFA-præsident Michel Platini om ændringerne.
Danmark var senest med ved VM i 2002 i Japan/Sydkorea.