60 gymnasier, handelsskoler og erhvervsuddannelser står til at lukke på grund af færre unge. Det gælder ungdomsuddannelser i 35 byer som Tønder, Varde, Lemvig og Grenå, hvor antallet af unge falder kraftigt i de kommende år, samtidig med at de unge søger mod uddannelser i de større byer. Det skriver avisen Danmark.
Danske Regioner har analyseret den demografiske udvikling frem til 2030, og til den tid tæller befolkningen 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år svarende til 900 gymnasieklasser, og det kræver ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), handling at sikre ungdomsuddannelser til unge i tyndere befolkede områder som Struer, Toftlund og Tarm. Alternativt vil 5.300 flere unge ifølge analysen få mere end halvanden times daglig transport til en ungdomsuddannelse - og af dem vil halvdelen få mere end to timers transport.
- Vi kigger ind i en fremtid med færre unge. Skolerne er i forvejen pressede på økonomien efter en periode med omprioriteringsbidrag, og med færre unge bliver det sværere at sikre det økonomiske grundlag for at drive uddannelse. Konkurrencen mellem institutionerne om de unge bliver hård, og det får vi ikke mere uddannelse af. Vi risikerer, at de mindste skoler i yderområderne taber kampen om eleverne, vurderer Stephanie Lose over for avisen Danmark.
Nordfyns Gymnasium har netop fået 36 færre ansøgere - en nedgang på 25 procent i forhold til sidste år - mens Middelfart Gymnasium åbner seks klasser efter sommerferien mod syv i fjor. På Tørring Gymnasium håber rektor på, at de to gymnasier i Vejle får pålagt et loft over deres optag, så de ikke støvsuger oplandet for unge. Danske Regioner og Stephanie Lose ønsker en større mulighed for at bruge de såkaldte kapacitetslofter, hvor regionerne kan indstille begrænsninger i optaget til Undervisningsministeriet.
Seks institutioner har i dette skoleår fået begrænset deres optag efter indstilling fra Region Midtjylland, og de tre regioner Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark har søgt Undervisningsministeriet om at få loft over 17 gymnasiers optag af elever for skoleåret 2019/2020.
Stigningen bekræfter ifølge Stephanie Lose nødvendigheden af ordningen. Den er dog kun et begrænset redskab til at sikre gymnasierne i tyndt befolkede områder, for kapacitetsloftet omfatter kun almene gymnasier og hf-uddannelserne. Ikke handelsgymnasier og tekniske gymnasier.
- Det er voldsomt problematisk, at mere end halvdelen af de unge kan vælge et handelsgymnasium i en større by, hvis de ikke kan komme på et alment gymnasium. Kapacitetsloftet bør gælde alle ungdomsuddannelser uanset type. Vi har en flyvende kapacitet uden at kunne påvirke det, konstaterer Stephanie Lose over for avisen Danmark.
Danske Regioner vil desuden gøre op med gymnasiers og andre uddannelsesinstitutioners selveje for at komme negativ konkurrence om de unge til livs. I dag beslutter bestyrelsen for et gymnasium eller en handelsskole selv, om den vil bygge ud eller fusionere med andre institutioner.
- Vi har ikke lagt os fast på graden af selveje. Man må være ærlig om, at det koster ressourcer at skubbe unge rundt i en situation, hvor mange uddannelsesinstitutioner kommer til at kæmpe om dem. Vi må have bedre redskaber til at planlægge til gavn for samfundet. I dag risikerer vi, at et gymnasium bygger nye klasselokaler til at funkle for kommende elever, og så bliver det svært at arbejde med kapacitetslofter. Vi skal tænke tingene sammen for at undgå trælse situationer, siger Stephanie Lose til avisen Danmark.
Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier