Færre søger om at få sin udenlandske ægtefælle til landet.
Før nytår modtog Udlændingeservice 500 til 600 ansøgninger om familiesammenføring om måneden. Det tal er nu halveret, og i 2011 har kun omkring 300 søgt hver måned skriver Politiken.
Grunden til de færre ansøgninger er de skærpede krav til familiesammenføring, som blev indført i 2010.
Der blev den omdiskuterede sprog- og videnstest sværere, og der kom et gebyr på 6.000 kroner på for at ansøge. Det er en kombination af disse, der tager modet fra folk, mener seniorforsker Eva Ersbøll ved Institut for Menneskerettigheder.
"Hvis man investeret i en ansøgning, skal man også tro på, at man kan klare prøverne. I Tyskland og Holland har man set en sådan "selvselektion", hvor de, der stadig søger, primært er de unge og bedre uddannede," siger hun.
En aftale mellem regeringen og Dansk folkeparti vil stramme reglerne endnu mere fra første juli. Og det er bekymrende, menerÆgteskab uden Grænser. De frygter, at der vil blive næsten totalt stop for familiesammenføringer.
Venstres integrationsordfører forsvarer, at reglerne bliver endnu strammere.
"De er ikke kun indført for at begrænse familiesammenføringerne. Når vi får bedre ansøgere, så får vi også folk hertil, som er bedre rustet til at blive integreret," siger Karsten Lauritzen.
Kilde: Politiken