200 fuldtidsbeskæftigede personer. Så meget kortere blev arbejdsløshedskøen, da ferien for alvor ramte det danske arbejdsmarked i juli måned.
Det er første gang siden juni 2008, at arbejdsløsheden ikke stiger. De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden faldt fra 103.500 i juni til 103.300 personer i juli. Det svarer til 3,7 procent af arbejdsstyrken.
Umiddelbart er faldet dog ikke et tegn på, at krisen er ved at være overstået.
"Det skyldes ændringer i folks feriemønster fra år til år kombineret med, at personer på ferie - på grund af manglende rådighed - fjernes fra ledighedsstatistikken," skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
De seneste tre måneder er ledigheden i gennemsnit steget med 3.600 personer. I de tre måneder før blev der i gennemsnit 9.000 flere ledige hver måneder.