Ritzau
Opdateret kl. 15:15
SAS havde 2,6 millioner passagerer i september. Det er 3,7 procent færre end i samme periode sidste år.
Samtidig faldt andelen af fyldte sæder, den såkaldte loadfactor, til 76,2 procent, et dyk på 1,4 procentpoint. Loadfactoren er afgørende for, hvor profitabelt et flyselskab er.
- På linje med tidligere måneder faldt SAS' loadfactor, hovedsaligt på grund af større fly, skriver SAS.
Samlet øgede SAS sin kapacitet med 2,7 procent i september, mens passagertrafikken blot steg 0,8 procent.
Markedet er samtidig stenhårdt, skriver SAS.
- Konkurrencen er fortsat meget intensiv. Efter en sommer med moderat kapacitetsvækst i Skandinavien forventes markedets kapacitet at stige i efteråret og vinteren, skriver SAS.
/ritzau/