Det skulle være uskyldigt at spise et almindelig stykke kylling, men er det krydret med salmonella bakterier og campylobacter, kan resultatet være utallige toiletbesøg, opkast og langvarige følgesygdomme.
Heldigvis har færre østjyder i år stukket hovedet i toiletkummen for at kaste dårlige madvarer op. Indtil videre har 267 personer fra Århus Amt været til lægen efter en madforgiftning med campylobacter. Det er 20 procent færre syge end på samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Statens Serum Institut.
Samtidig er der i år også markant færre østjyder end sidste år, som har fået maveonde efter at have taget en bid mad med salmonella.
»Det er meget, meget dejligt, når der er færre smittet, men det er ikke sådan, at jeg sidder med tilbageholdt åndedræt og jubler. Antallet af smittede kan stige til samme niveau igen,« siger seniorforsker Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut.

Rene kyllingefarme

Det er vanskeligt at forklare præcist, hvorfor færre østjyder bliver smittet med campylobacter. Steen Ethelberg peger på, at det er lidt uklart, hvor smitten kommer fra, men de vigtigste syndere er frisk kylling, og mad man spiser under udlandrejser.
Netop inden for fjerkræ har branchen gjort en indsats for at komme de skadelige bakterier til livs. Hvis kyllingeopdrætterne ikke holder ordentligt rent og ryddeligt, får de en mindre pris for kyllingerne, og hvis slagteriet finder en kylling med campylobacter, bliver den frosset ned i stedet for at blive solgt som fersk. Ved at fryse kødet ned bliver 90 procent af campylobacter-bakterierne slået ihjel.
»Vores indsats har selvfølgelig en effekt på antallet af smittede, men der er så mange ukendte faktorer, så vi kan ikke tage hele æren for at færre personer bliver smittet med campylobacter, men selvfølgelig har vi en andel i det,« fortæller Henrik Bunkeborg, der er firmakonsulent hos brancheorganisationen Danish Meat Association.

Kogt og stegt

På Skejby Sygehus modtager man de patienter, som har fået maveonde på grund af campylobacter på Infektionsmedicinsk Afdeling, og her oplever professor i infektionsmedicin Finn Trunk Black, at folk er blevet mere forsigtige med fødevarer.
»Der er skrevet så meget om campylobacter og salmonella, at folk begynder at koge og stege deres kød ordenligt. Der er en holdningsændring til fødevarer, som er med til, at vi får færre tilfælde af diarré,« siger professoren.

Flueforbud

Hos fjerkræsproducenterne håber man, at der fortsat kommer færre smittede med campylobacter. For øjeblikket forsker man i, hvordan man forhindrer fluer i at flyve ind gennem indslusningskanalen til hallen, hvor de kan smitte kyllinger med campylobacter.