Falck

Færre brande nytårsnat

Falcks brandmænd har haft en travl nytårsnat - dog med lidt færre udrykninger end sidste år.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I år er Falck rykket ud til i alt 137 brande på landsplan mod 153 udrykninger sidste år.

"Landets brandvæsener har traditionen tro haft en hektisk start på det nye år, og antallet af brande er lavere end sidste år. Der er hovedsageligt tale om småbrande i containere, skraldespande og lignende", siger pressemedarbejder i Falck Jeppe Ilkjær.

Mest at bestille havde brandmændene vest for Storebælt. I Nordjylland rykkede Falck ud til 16 brande, i Midtjylland til 33 brande og i Syddanmark til 31 brande, mens antallet af udrykninger var 31 i hovedstadsområdet og 26 på Sjælland.

Nytårsaften 2010/2011 rykkede Falck ud til 153 brande på landsplan, og siden har antallet været nogenlunde stabilt. Med 137 brande i år var der altså tale om et lille fald i forhold til de seneste år.

Opgørelse over de seneste nytårsaftener fra kl. 12:00 31/12 til 5:00 1/1

2010/11

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

Brande

153

165

113

153

137
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.