Færre bliver blinde i Danmark

Danskernes risiko for at blive blinde er blevet halveret inden for de seneste ti år.
Fra 2000 til 2010 er antallet af personer over 50 år, der bliver meldt ind i Dansk Blindesamfund, faldet drastisk.
Fra 2000 til 2010 er antallet af personer over 50 år, der bliver meldt ind i Dansk Blindesamfund, faldet drastisk. Foto: Colourbox

Kun halvt så mange danskere bliver blinde som for ti år siden.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Fra 2000 til 2010 er antallet af personer over 50 år, der bliver meldt ind i Dansk Blindesamfund, faldet fra 896 til 481.

Ifølge ny forskning fra Glostrup Hospital og Københavns Univeristet skyldes det store fald, at der er indført en ny og meget effektiv behandling af alderspletter på nethinden, som er den mest hyppige årsag til blindhed i Danmark.

Behandlingen består af øjenmedicin, som hæmmer nydannelsen af blodårer, forklarer professor Michael Larsen, der står bag projektet, til Newspaq.

"Udrulningen af den nye behandling har været meget effektiv," siger han.

Som forklaring på det store fald fremhæver Michael Larsen, at behandlingen er blevet bredt tilgængelig i alle regioner i Danmark inden for de seneste år.

Professor Michael Larsen forventer et yderligere fald i antallet af nye blinde de kommende år.

"Vi vil kunne implementere den nye behandling endnu mere effektivt end hidtil," siger han og tilføjer, at samme type lægemiddel kan bruges til behandling af blandt andet sukkersygekomplikationer i øjet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.