Færgen drejede en smule uden for den normale kurs.
Og så ramte den havbunden og blev skadet.
Det oplyser Rederiet Stena Lines her til aften om færgen Stena Danica, der omkring klokken 20.00 måtte opgive turen til Frederikshavn – og i stedet vende rundt og fragte de 171 passagerer tilbage til udgangspunktet Göteborg.
Det skriver Göteborg-Posten.
Angiveligt er der tale om, at færgen har ramt et undersøisk skær. Dykkere skal nu undersøge færgen grundigt, før rederiet har et bud på, hvornår færgen kommer til Frederikshavn.