Skæbnen er endnu ukendt for 100 passagerer, som tirsdag var om bord på en flodfærge, der kæntrede på Borneo i det østlige Malaysia.
Et regionsrådsmedlem i Sarawak, Liwan Lagang, forklarer, at den kæntrede færge blev fundet i en flod i byen Belaga, der ligger 1300 kilometer øst for Kuala Lumpur.
Ifølge Liwan Lagang svømmede flere af passagererne i sikkerhed, men andre kan være fanget inde i færgen.
Færgen sejlede angiveligt med flere end 100 passagerer, selvom dens kapacitet var 67 siddende passagerer, skriver et nyhedsbureau i Bernama.
Politiet har ingen oplysninger om ulykkens omfang.
I maj kæntrede en båd med 150 muslimer på flugt fra en orkan i Myanmar.
Mange fattige muslimer i Myanmar forsøger at komme til Malaysia, der er overvejende muslimsk.
/ritzau/dpa