Færdig DFer smækker med døren og går

Det er slut for Colette Brix både som folketingsmedlem og medlem af Dansk Folkeparti.
Colette Brix følte sig ikke værdsat i Dansk Folkeparti. Nu er hun færdig med partiet.
Colette Brix følte sig ikke værdsat i Dansk Folkeparti. Nu er hun færdig med partiet. Foto: Thomas Wilmann / POLFOTO

Dansk Folkepartis hidtidige erhvervsordfører, Colette Brix, fik torsdag ikke nok stemmer til at blive genvalgt til Folketinget.

Nu er hun gået skridtet videre og melder sig ud af Pia Kjærsgaards parti.

"Jeg må jo nok erkende, at det er en profil, som Dansk Folkeparti ikke ønsker at satse på. Jeg følte mig isoleret i løbet af valgkampen, og jeg fik ikke de vælgermøder, jeg plejede," siger hun til ErhvervsBladet.

Hun mener, at Dansk Folkeparti svigter de små virksomheder. Selv har hun siden 1986 drevet virksomheden Clinique Colette, der har ti ansatte.

"Der er brug for, at nogen kæmper for små virksomheder og iværksættere. Ikke bare skåltaler i salen," understreger hun.

Kilde: Erhvervsbladet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.