Politiet er så godt som færdigt med at efterforske en sag om en norsk-iraners påståede samarbejde med en iransk efterretningstjeneste om planlægning af drab på eksiliraner i Ringsted.
Og selv om der kommer til at gå endnu et halvt år, før sagen kommer for retten, så er der ikke grund til at løslade manden. Han har siddet fængslet siden 22. oktober 2018.
Det fremgår af en retsbog fra Østre Landsret, som Ritzau har fået aktindsigt i. Retsbogen vedrører et retsmøde afholdt 28. november, hvor den 40-årige norsk-iraner forlangte at blive løsladt.
Efterforskningen af sagen førte i september 2018 til en af de mest omfattende politiaktioner i nyere tid. PET frygtede, at et attentat var nært forestående, og trafikanter ved broer og andre steder blev stoppet og kontrolleret.
I retsbogen fra fængslingsretsmødet står det, "at efterforskningen i al væsentlighed er afsluttet".
Retsmødet drejede sig om, hvorvidt en regel i retsplejeloven om, at en varetægtsfængsling i udgangspunktet ikke må løbe længere end et år, kunne fraviges.
Landsretten afsagde kendelse i sagen 29. november og tillod fængslingen. Men i den forbindelse kom de konkrete grunde til at overskride fristen ikke frem. Anklagemyndigheden ønskede ikke over for Ritzau at oplyse rettens begrundelse.
Ritzau har nu fået aktindsigt i en lille del af retsbogen. Den indeholder imidlertid ikke oplysninger fra selve retsforhandlingen, da dette "må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning". Og af den grund har landsretten valgt at holde retsmødet for lukkede døre.
Kendelsen om dørlukning er ikke konkret begrundet, men henviser alene til ordlyden i en af de bestemmelser i retsplejeloven, der tillader dørlukning.
Retsbogen indeholder imidlertid også selve rettens kendelse om varetægtsfængsling, som blev afsagt 29. november. Dette skete for åbne døre.
Men landsretten har nægtet Ritzau aktindsigt i dele af kendelsen, som altså er den konkrete begrundelse for, at der kan ske fortsat fængsling, selv om etårsfristen er overskredet.
Landsrettens begrundelse for at nægte aktindsigt i de oplysninger er efter alt at dømme, at de ville være egnede til at begrunde en dørlukning.
Formuleringen "efter alt at dømme" dækker over, at landsretten i sin begrundelse henviser til retsplejelovens paragraf 41, stk. 3, nr. 4 - en bestemmelse, der ikke eksisterer.
Det gør derimod paragraf 29, stk. 3, nr. 4, som er den paragraf, der kan ske dørlukning efter.
Af de få oplysninger, som landsretten alligevel har valgt at give aktindsigt i, fremgår det, at det blandt andet er væsentlige hensyn til beskyttelse af vidner i sagen, som kan begrunde, at fængslingen forlænges.
Selve retssagen mod manden er berammet til hovedforhandling ved Retten i Roskilde til juni.
/ritzau/