En 39-årig somalisk mand er i dag blevet fængslet for grov vold mod sin ekskone.
Manden var kommet tilbage fra Somalia til Danmark, hvorefter han opsøgte sin fraskilte kone i Risskov ved Aarhus.
Hun ønskede dog ikke hans tilstedeværelse i sit hjem. Dette fik ham til at slå hende gentagne gange bl.a. med en hylde fra en reol. Derefter truede han med at slå hende og hendes fire børn ihjel med en medbragt kniv.
Kvinden er undersøgt og behandlet på skadestuen, oplyser Østjyllands Politi.
Gerningsmanden blev kort efter anholdt og indbragt til politistationen i Aarhus.
Efter et grundlovsforhør er han blevet fængslet frem til 2. marts.