Fængselsbetjenten Jens Dalum tjekker sin mobiltelefon.
Der er kommet en SMS fra Kriminalforsorgen.
Der er vagter, der mangler at blive taget i de syddanske fængsler.
Listen er lang.
- Det er jo en kæmpe stress-faktor, for det er en meget lang liste af vagter som ikke er besat. Det er trist, siger Jens Dalum til DR Nyheder.
Han er fængselsbetjent i Odense Arrest. SMS-ordningen er til for, at man kan hjælpe andre arresthuse.
- Men udover det giver det jo et godt billede af, hvad vi mangler, konstaterer Jens Dalum.
Personale søges
Udover at der mangler personale i Jens Dalums egne omgivelser er den også gal i resten af landets fængsler.
I marts måned var der ifølge Fængselsforbundet 3.500 ubesatte vagter i de danske fængsler. I Region Syddanmark svarer det til knap 10 procent af alle vagter.
En aktindsigt DR Nyheder har fået, viser imidlertid, at det ikke er en ny tendens.
Det månedlige antal ubesatte vagter i syddanske fængsler i 2018 var i gennemsnit 420, hvor det i april toppede med 820 tomme pladser.
I Jens Dalums tilfælde var Odense Arrest hårdt ramt sidste år.
Her var 15,1 procent af vagterne i gennemsnit ubesatte ved tjenesteplanens godkendelse - hver måned. Særligt juni, juli og august var slemme. Her var knap hver tredje vagt ubesat.
Det har den konsekvens, at mandskabet ofte må blive og tage ekstravagter, hvilket kan skabe problemer på hjemmefronten.
- Det skaber et kæmpe pres - ikke mindst hjemmefra - hvis jeg ikke kan være far for mine børn og være der 100 procent, når jeg har fri, siger Jens Dalum.
Den værste krise i kriminalforsorgens historie
For nylig er Bo Yde Sørensen valgt til konstitueret formand i Fængselsforbundet, og fra dag ét har han fået noget at se til.
- Jeg er kastet ud i den værste krise, vi har haft i Kriminalforsorgen. Jeg har været her i 20 år og har oplevet mange problemer med personalemangel. Men den nuværende situation trodser enhver beskrivelse, siger han til DR Nyheder.
Bo Yde Sørensen vurderer, at der er brug for 20 procent flere betjente i forhold til nu for at kunne opretholde en normal personalesituation.
- Konsekvensen for kollagerne er, at de ikke ved, hvornår de kommer hjem fra arbejde. Når man siger farvel til manden eller konen om morgenen, er der ingen garanti for, hvornår man kommer hjem. Med den nuværende situation risikerer man en tjenestelig ordre om at blive på arbejde, siger han.
Kriminalforsorgen: Det er alvorligt
Spørger man Kriminalforsorgen, bliver der gjort meget for at rekruttere nye betjente og fastholde dem, der allerede er ansat.
Men det er ikke gået så godt indtil nu, fortæller områdedirektør i Kriminalforsorgen Syddanmark, Anne Marie Heckscher. Hun giver højkonjunkturen en del af skylden for, at der mangler betjente.
- Vi forsøger at rekruttere alt det, vi kan, men vi får ikke de ansøgere, vi gerne vil have. Jeg tror det handler om, at der er fuld beskæftigelse i det danske samfund. Mange private kan tilbyde en bedre løn end det offentlige, og så er det vel meget naturligt, man søger derhen.
Anne Marie Heckscher oplyser, at man også er ved at flytte medarbejdere fra administrative stillinger og ind på fængselsgangene.
Ændret struktur giver mere personale - på papiret
Derudover har man ændret i strukturen i mange fængsler, så fangerne i højere grad bruger tid i cellerne, oplyser Kriminalforsorgen.
12 timer i cellerne og 12 timer ude. Det betyder også, at betjentene opererer i 12-timers skift.
I Nyborg Fængsel har den nye struktur frigivet omkring ni årsværk.
Men det har reelt ikke løftet byrderne fra betjentenes skuldre, siger områdetillidsmand Brian Kristiansen.
- Det har frigjort en masse personale, og så tænker man: "nå, jamen så må I have overskud." Men nej, det har vi ikke. De dækker bare de ubesatte vagter, der ellers er, forklarer han.
Alligevel mener Brian Kristiansen, at strukturændringen har været nødvendig.
- Hvis man ikke havde lavet det her, havde fængslerne i Syddanmark stået med mellem 1000 og 1500 ubesatte vagter hver måned, som skulle have været bemandet med overarbejde, siger han til DR Nyheder.
DR