En 52-årig fængselsleder har angiveligt handlet med stærke fanger mod sex med en prostitueret.
Fængselslederen fra Vestre Fængsels afdeling for hårde fanger er netop nu i Københavns Dommervagt for embedsmisbrug, skriver Ekstrabladet.dk.
Den 52-årige lod 'stærke fanger, heriblandt medlemmer af rockergruppen Bandidos, beholde indsmuglede mobiltelefoner. Ifølge politiet modtog fængselslederen til gengæld sexydelser fra en prostitueret, som var betalt af fangerne. Møderne foregik angiveligt på Hotel Comwell i Kolding.
Derudover skal den sigtede have modtaget kontant afregning på 20.000 kroner eller mere.
Misbruget af stillingen fandt sted imellem 20. oktober 2008 og 16. april i år, oplyser politiet.
Fængselslederen nægter sig skyldig i begge forhold.