Overfyldte fængsler og arresthuse. Indsatte, der truer og overfalder fængselsbetjente. Højt sygefravær blandt betjente og kolleger, der må arbejde over, mens det vælter ind med fanger. 

De seneste dage har været fyldt med beretninger i medierne om en presset hverdag i landets fængsler og arresthuse. Siden slutningen af 2017 er antallet af indsatte steget som følge af politiets styrkede indsats mod bandekriminalitet og skærpede straffe for en række forbrydelser. 

Det stigende antal indsatte sidder tæt, fordi en stribe fængsler blev lukket midlertidigt fra 2014, da der ikke var brug for så mange celler. Nu er der både brug for ekstra celler og mere personale. 

Der er tale om en krisesituation, mener formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye:

- Vi er inde i en ond spiral, siger Kim Østerbye.

Han taler om et akut behov for pladser og personale. Det kniber både med at tiltrække nye fængselsbetjente og at holde på de, der er i jobbet, siger han.  

- Vi står med et kæmpe rekrutteringsproblem. Vi er ude i fri konkurrence om ansøgerne til job som nogle af de lavest lønnede offentligt ansatte med et hårdt presset arbejdsmiljø, siger forbundsformanden. 

Han efterlyser en stærkere indsats for at holde de nuværende fængselsbetjente i jobbet. Sikkerheden for de, der arbejder blandt farlige fanger skal øges, mener han. Et andet forslag går på at give en særlig økonomisk bonus til de, der overvejer at gå på pension. Desuden er et generelt lønløft nødvendigt for at lokke nye til, mener Kim Østerbye.

- Blandt statens medarbejdere ligger vi som nummer 313 ud af 330 grupper. Vi er virkelig nede i den lave ende. Man skal ikke have været pædagog ret længe, før man tjener mere end os. Politibetjente tjener 5000 kroner mere end os om måneden efter 10 år, noterer Kim Østerbye sig. 

Han taler om, at Kriminalforsorgens ledelse generelt skal gøre sig mere 'lækker' over for medarbejderne. 

- Det er svært at få vendt udviklingen, hvis man ikke får sendt signaler om, at man vil medarbejderne. Det er også sværere at få folk til at blive, når de oplever et hårdt arbejdsmiljø med fanger, der er svære at håndtere, siger Kim Østerbye.

I Kriminalforsorgen medgiver chef for koncern HR, Tine Vigild, at antallet af fængselsbetjente er dalet, men det er fordi der i en periode var færre fanger. Hun pointerer, at der nu igen rekrutteres på 'fuld kraft.'

- Vi er i gang med den mest omfattende rekrutteringskampagne i nyere tid, siger hun.

Målet er at få op mod 175 nye elever ind i år. Det vil formentlig kræve fem gange så mange ansøgere, fordi langt fra alle lever op til adgangskravene. 

- Man skal have en vis robusthed for at være fængselsbetjent og blandt andet leve op til fysiske test, siger Tine Vigild.

Hun håber også, at det kan lykkes at nedbringe fængselsbetjentenes høje sygefravær, så der kan komme flere betjente på vagt. Et nyt vagtplanlægningsystem skal samtidig sikre de ansatte mere indflydelse på deres vagtplaner.

-  Det stresser, at man aldrig ved, hvornår man kan blive beordret til at blive længere tid på jobbet, fordi der mangler folk, siger Tine Vigild.  

Hun lægger ikke skjul på sin ærgelse over, at debatten om betjentene ofte har et negativt skær, som hun ikke mener harmonerer med den hverdag, de fleste oplever på arbejdspladsen. Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er med sin retorik med til at tegne det negative billede af arbejdspladsen, mener HR-chefen.

- Jeg bliver nogle gange ked af, at vi skal blive ved med at tale om sygefravær, vold og trusler. Som om alt er forfærdeligt. Det gør det ikke nemmere at rekruttere, siger Tine Vigild, der understreger, at hun har respekt for, at faglige organisationer skal påpege, når der er problemer. 

- Men hvis man bliver ved med at tale faget ned, så får man et problem med at rekruttere. Vi skal også huske på de mange medarbejdere, der er glade for deres arbejde og måske er kede af, at deres arbejde konstant bliver beskrevet som stressende og farefuldt, siger Tine Vigild.

I 2017 indgik regeringen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en aftale for Kriminalforsorgen, der gælder for 2018-2021. Aftalen giver 600 millioner kroner, som blandt andet skal bruges til at ansætte 250 ekstra fængselsbetjente.