- Din kollega er syg, så du må tage en ekstra tørn i dag.
Den melding er på ingen måde ukendt for landets fængselsbetjente, der arbejder i en branche, hvor sygefraværet har været og fortsat er tårnhøjt.
I 2018 var det samlede sygefravær for fængselsbetjente på 19,4 dage, viser tal fra Moderniseringsstyrelsens ISOLA-database. Det er væsentligt højere end sygefraværet for statsligt ansatte samlet set, hvor det samlede sygefravær i 2018 lå på 8,1 dage.
Hos Fængselsforbundet, der er fagforening for landets fængselsbetjente, ser man med meget stor alvor på sygefraværet, som man mener er håbløst højt.
- Situationen med højt sygefravær bliver forstærket af den nuværende situation med mangel på personale og et højt antal indsatte. Vi har simpelthen ikke mandskabet til at drive fængslerne i øjeblikket, og det trækker tænder ud for kolleger, siger Bo Yde Sørensen, fungerende forbundsformand i Fængselsforbundet.
Han forklarer, at den nuværende personalemangel, der præger alle landets fængsler, er meget bekymrende, fordi det kan resultere i, at endnu flere betjente bliver syge.
- Som tingene er i fængslerne i øjeblikket, kan det sagtens være, at kolleger bøjer under for det meget høje pres. Det er yderst bekymrende, for det høje sygefravær er bare med til at gøre den problematik, som Kriminalforsorgen står i, endnu dybere.
Information har i denne uge beskrevet, hvordan et stigende antal indsatte og et faldende antal ansatte lægger pres på fængslerne, og hvordan det medfører manglende tid til at sikre en god resocialisering af de indsatte. Et højt sygefravær kan være med til at forværre situationen.
Fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel Mads Holgersen fortæller, at det høje sygefravær er med til at presse hverdagen yderligere i form af ekstraarbejde og beordrede vagter, og det gør ens jobtilfredshed mindre.
- Vi er mennesker og ikke maskiner på hjul, derfor gør det noget ved humøret. Og man bliver mindre rummelig over for de indsatte, siger han.
Hvis man selv slipper for at skulle dække vagter på grund af sygdom, så fylder den dårlige samvittighed over for kollegerne meget, forklarer Mads Holgersen:
- For tager man ikke selv de ekstra vagter, så rammer det bare kollegerne.
Niels Westergård-Nielsen, der er professor på CBS og forsker i sygefravær, mener også umiddelbart, at sygefraværet i Kriminalforsorgen er meget højt. Han mener dog ikke, at det er rimeligt at sammenligne sygefraværet i Kriminalforsorgen med et gennemsnitligt statsligt job, hvor de fysiske og psykiske udfordringer er helt anderledes.
- Vi ved fra forskningen, at ledelse og tilfredshed med jobbet er meget vigtige faktorer for sygefraværet, siger han.
I stedet bør man sammenligne med andre brancher, hvor arbejdsforholdene ligner dem, der gælder for fængselsbetjentene, eksempelvis politiet, forklarer Niels Westergård-Nielsen.
Også her viser det sig dog, at fængselsbetjentene er langt mere syge. I 2018 var det gennemsnitlige antal sygefraværsdage blandt landets politibetjente på 7,6 dage, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen.
Det er særligt, når det kommer til langtidssygefraværet, at fængselsbetjentene er væsentligt mere syge. I 2018 lå tallet for langtidssygefravær gennemsnitligt på 13,8 dage for fængselsbetjente, mens det lå på 2,9 dage for politibetjente.
Et højt sygefravær er omkostningsfuldt både for det enkelte individ og for en organisation, forklarer Ann-Kristina Løkke Møller, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
- Langtidssygdom kan for individet betyde større risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet, og man kan komme til at føle sig isoleret fra kolleger, forklarer hun.
Samtidig kan et højt sygefravær i en organisation betyde en mere anstrengt tone imellem kolleger og ledere, fordi de skal løbe stærkere, når organisationen rammes af sygefravær, fortæller Ann-Kristina Løkke Møller.
Bo Yde Sørensen mener, det faktum, at betjentene arbejder i et presset job og hver dag er omringet af hårdkogte kriminelle, er en af grundene til det høje syge-
fravær. Når man så kombinerer en i forvejen presset hverdag med den nuværende personalemangel, kan det medføre problemer.
- Man kan sagtens holde til en presset og travl hverdag i noget tid, men nu har det stået på så længe, at folk simpelthen ikke har tid til at få restitueret.
Han forklarer, at den nuværende personalemangel betyder, at fængselsbetjentene hver måned skal tage flere overarbejdsvagter og nøjes med færre fridage. Det kan derfor være svært for betjentene at nå at få tømt hovedet for negative og indestængte følelser, før de skal på arbejde igen.
- Det kan man ikke holde til, og man bliver dårlig af det, siger Bo Yde Sørensen.
Anne Helene Garde, der er professor MSO på Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, peger på, at et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af kvantitative krav såsom højt arbejdstempo, uventede opgaver og nødvendigt overarbejde, samt at man skal forholde sig til andres problemer, betyder, at man har større risiko for mentale sundhedsudfordringer.
Er man udsat for vold og mobning i sit daglige arbejde, er det ligeledes forbundet med større risiko for mentale sundhedsudfordringer såsom søvnbesvær samt angst- og stresssymptomer, forklarer Anne Helene Garde.
- Og de forhold er alle relateret til en øget risiko for langtidssygefravær, fortæller hun.
Mads Holgersen forklarer også, at den dynamiske sikkerhed, som handler om relationer og kendskab til de indsatte, bliver dårligere, når sygefraværet er højt.
- Den dynamiske sikkerhed bliver bare dårligere og dårligere, jo mindre personale der er. Det gør jo også, at der bliver mindre tid til de indsatte. For der er en masse faste opgaver, der skal ordnes, så tiden med de indsatte er det eneste sted, der kan skæres, forklarer han.
Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen, medgiver, at sygefraværet blandt fængselsbetjentene er højt. Men peger på, at det især er langtidssygefraværet, der trækker voldsomt op i det samlede billede.
- Langtidssygefravær er desværre en fængselssygdom, og det er ikke kun i Danmark, det kender man også fra andre lande. Men det ændrer ikke på, at jeg stadig synes, det er for højt og skal nedbringes, siger han.
Det høje langtidssygefravær skyldes blandt andet, at der er en nedslidningsfaktor i jobbet som fængselsbetjent, der kan være svær at håndtere, forklarer Thorkild Fogde. Men Kriminalforsorgen skal også blive bedre til at spotte og håndtere langtidssygefraværet, inden det udvikler sig, og til at håndtere sygesagerne med en mere ensartet og professionel ledelsesindsats, siger han.
For at nedbringe sygefraværet vil Kriminalforsorgen konkret skabe større synlighed og transparens ved at udstyre institutionerne med præcise opgørelser over sygefraværet, som bliver offentliggjort og delt på tværs af landet. Yderligere har man etableret en task force, der skal hjælpe personalelederne med at håndtere sygefraværsopgaven i det daglige. Ligesom man også fokuserer på at skabe faste og hurtigere procedurer for håndteringen af sager, hvor fængselsbetjente er langtidssyge.
- Indsatsen bliver dog ikke lettere af, at der i øjeblikket er et stort pres på institutionerne, men den bliver mere nødvendig, for vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at have så højt et sygefravær, siger Thorkild Fogde.
Han peger på, at det derfor også er glædeligt, at det på trods af et højt antal indsatte og personalemangel alligevel er lykkedes for Kriminalforsorgen at nedbringe sygefraværet med ni procent i 2018.
- Det er et stort ryk på et enkelt år, og det viser, at det ikke er umuligt at gøre noget ved problemet, siger han.
Information