En 21-årig mand blev i dag idømt fem måneders fængsel efter at have overfaldet en dørmand nytårsaften.
Dørmanden, der arbejdede på Café Queens i Glamsbjerg, blev spyttet på og fik slag i hovedet af den 21-årige gerningsmand.
Selvom den unge 21-årige mand ikke kunne huske hverken at have slået dørmanden eller at have taget halsgreb på ham, blev han alligevel kendt skyldig for overfaldet. Han kan nu se frem til et fem måneders ophold i fængsel, skriver Fyens Stifstidende.
Den 21-årige overfaldsmand blev udover overfaldet på dørmanden også dømt for at have brudt ind i fem skraldebiler samt flere tilfælde af hæleri.