Et enkelt eksemplar i flammerne - det var nok til at sikre fem tyske mænd fængselsdomme på ni måneder og bøder op til 16.500 kroner.
Mændene kastede bogen Anne Franks Dagbog, der er en beretning om en jødisk piges forsøg på at skjule sig for nazisternes i Anden Verdenskrigs Amsterdam, på et stort bål under en sommerlejr for stærkt højreorienterede, skriver Reuters.
De tiltalte er alle mellem 24 og 29 år. De blev også dømt for at opfordre til racehad og nedgøre de døde, lød dommen fra distriktsdomstolen i den østtyske by Magdeburg.
Bogafbrændingen fandt sted i juni sidste år under en stor fest. Gruppen brændte også det amerikanske flag.