De næste fire uger skal en 44-årig mand sidde bag tremmer, efter at politiet kæder ham sammen med drabet på en 58-årig kvinde fra Køge. Og mens han sidder fængslet skal han mentalundersøges, siger vicekriminalinspektør ved Køge Politi Erik Rye Andersen tirsdag til Ritzau.
Den 44-årige man husker ikke selv noget fra drabsnatten, der endte med drabet på den 58-årige kvinde i hendes lejlighed. Det var en hjemmehjælper, der mandag fandt liget af kvinden, der formentlig er blevet tævet ihjel. Da hjemmehjælperen gik ind i lejligheden, var den 44-årige mand til stede, og han blev kort efter anholdt.