Mobilens batteri er dødt. Opladeren ligger derhjemme. Og ingen kan låne dig en oplader, for du er den eneste på arbejdspladsen, der har en Nokia XYZ.
De fleste mobilejere kan nikke genkendende til ovenstående situation.
Fremover bliver det imidlertid langt nemmere. En lang række producenter med Nokia i spidsen er nemlig blevet enige om en fælles oplader, som alle telefoner kan bruge.
Den fælles oplader bliver den såkaldte Micro-USB, skriver Version2.
Micro-USB gør det også muligt at oplade mobiltelefonen ved at tilslutte den til en pc, ligesom det vil være muligt at benytte de samme datakabler og opladere med mobiltelefoner fra forskellige producenter.