Din normale e-mail kan nu gå hen og blive overflødig.
Facebook-stifter Mark Zuckerberg løfter nu sløret for, at alle hjemmesidens medlemmer i fremtiden får en @facebook.com-mailadresse. Det skriver Bloomberg News.
Og den vil være en del af et nyt system med navnet 'Project Titan', der også består af en sms-service og chatfunktion.
Alligevel mener Zuckerberg ikke, at systemet vil kunne fjerne e-mailen.
"Det her er ikke en e-mail-dræber, men måske kan vi rykke den måde, folk kontakter hinanden, mod en mere simpel, hurtig og personlig oplevelse," siger han til Bloomberg News.
Dermed tager Facebook kampen op med Google og Yahoo.
Det mest brugte e-mailsystem i USA er Yahoos, der dog har tabt ti procent af deres brugere i USA, så de i september måned var på 94,6 millioner.
Nummer to er Googles Gmail, der sidste år voksede med 25 procent til 49 millioner brugere i USA.
Nummer tre er Microsoft's e-mailsystem faldt fem procent til 46,3 millioner brugere.
Facebook har over to millioner brugere i Danmark.