Medicinal-giganten Pfizer lukker sin fabrik i Søborg og flytter produktionen udenlands. Det fortæller TV 2 Finans.
Mindre end et år efter, at Pfizer købte fabrikken og produktionen af bl.a. vitaminer fra danske Ferrosan, har Pfizer besluttet at flytte produktionen af håndkøbsmedicin og cremer til Italien.
Det bekræfter Pfizer over for TV 2Finans.
Beslutningen rammer de 180 ansatte, hvoraf de fleste er ufaglærte.
Pfizer nedlægger jobbene fra engang sent næste år og lukkker og slukker i Søborg over en 4-årig periode.