Kun få studerer tysk og fransk, selv om skolevæsenet har brug for kvalificerede lærere i de to fag.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det betyder ifølge Carl Kinze, næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen, at den sproglige fødekæde i det danske skolevæsen er ved at knække, så landets gymnasier inden længe vil få akut brug for lærere i de to fag.
- Vi er desværre kommet i en situation, som ikke længere kræver forebyggelse, men drastisk handling, og for tysk og fransk er det sidste udkald. Skrækscenarierne er blevet virkelighed, siger Carl Kinze til Kristeligt Dagblad.
Ifølge avisen blev der i år optaget 23 på tyskstudiet ved Københavns Universitet, 6 på Aalborg Universitet og 29 på Aarhus Universitet.
Samlet er optaget på humaniora siden 2013 faldet med 29 procent.
Dermed kan optaget slet ikke følge med behovet for tysk- og franskundervisere i gymnasiet.
Lige nu er kun en procent af fransklærerne i gymnasieskolen under 30 år, mens tysklærere hiver sig op på to procent. Samtidig er næsten hver anden fransklærer og hver tredje tysklærer over 60 år og dermed på vej på pension.
Per Øhrgaard, som er tidligere professor i tysk ved Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København (CBS), udtrykker også bekymring.
- Sprogundervisningen er ikke, hvad den var. I folkeskolen undervises der for ofte af lærere uden fornøden uddannelse, og i gymnasiet er timerne for få. Det gælder i øvrigt også fransk, siger professoren til Kristeligt Dagblad.
Han synes bestemt ikke, at det er godt nok, hvis vi lærer at klare os med engelsk og dansk. Det gør os dummere som folk, mener Per Øhrgaard.
- Vi kan ikke alle sammen lære alle sprog, men nationens samlede sprogkundskaber skal være meget større end nu.
- Man tror, at det er noget, der kan samles op i forbifarten, mens man har travlt med noget andet. Men sprog er en primær kompetence. Meget af det, vi ellers lærer, kan ikke bruges til ret meget, hvis det ikke er funderet i sprog – hvad enten det er modersmålet eller et fremmedsprog, siger han til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/