* BNP skønnes at falde 0,4 procent i år, vokse 1,2 procent i 2013 og 1,6 procent i 2014.
* Fremgangen i 2013 bæres især af den økonomiske politik, som vurderes at øge BNP med 0,8 procent (målt ved de flerårige virkninger).
I 2014 ventes væksten at blive mere selvbærende i takt med, at væksten og tilliden vender tilbage i den europæiske økonomi og dermed kan give mere fart i dansk eksport.
* Privatforbruget løftes i 2013 af en fremgang i husholdningernes disponible realindkomster på godt 2 procent, som primært skyldes skattereformen og lavere rentebetalinger.
Forbrugsmulighederne løftes også af de tilbagebetalte efterlønsbidrag på 28½ milliarder kroner, som i første omgang primært ser ud til at have øget indeståender i pengeinstitutterne.
* Erhvervsinvesteringerne har ligget ekstraordinært lavt og lavere end de løbende afskrivninger, og der vurderes at være behov for investeringer i nyt og mere moderne produktionsudstyr. Muligheden for fremgang i investeringer i 2013 understøttes blandt andet af investeringsvinduet og de lave renter.
* Den private beskæftigelse ventes at stige igen fra midten af 2013 og trække den samlede beskæftigelse op. Samlet set ventes den samlede beskæftigelse øget med ca. 15.000 personer fra midten af 2013 til slutningen af 2014.
* Arbejdsmarkedet kan vende i andet halvår 2013, og bruttoledigheden ventes at falde fra 168.000 personer ultimo 2012 til 152.000 personer ultimo 2014.
* Underskuddet på den offentlige saldo skønnes at falde fra ca. 72 milliarder kroner (knap 4 procent af BNP) i 2012 til godt 46 milliarder kroner (2½ procent af BNP) i 2013. Finanspolitikken for 2014 fastlægges først med finansloven for 2014.
Baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken i 2014 skønnes et offentligt underskud på ca. 2¾ procent i 2014.
* Der skønnes omtrent strukturel balance i 2013. Dermed efterleves EU-henstillingens krav om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ procent af BNP i perioden 2010-13.
* Der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnene i prognosen som følge af den usikre situation i verdensøkonomien.
Den største risiko knytter sig til muligheden for en genopblussen af statsgældskrisen i euroområdet og den negative gensidige påvirkning mellem svage offentlige finanser, svage banker og svag vækst.
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet.
/ritzau/