Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Bor du i Odsherred, Roskilde, Slagelse, Solrød eller Sorø, har du lige nu en unik mulighed for at få indflydelse på den fremtidige udvikling inden for energi og fibernet. Du kan nemlig stille op til SEAS-NVE's øverste myndighed, repræsentantskabet.
Et stærkt og engageret fællesskab
SEAS-NVE er et moderne andelsskab, der driver sine aktiviteter gennem fire forretningsområder i en række selskaber, der går til markedet i forskellige segmenter og med forskellige produkter.
Andelshavere i Odsherred, Roskilde, Slagelse, Solrød og Sorø med indsigt og kompetencer inden for energi og fibernet, og interesse i at præge den fremtidige udvikling, opfordres til at stille op.
"Bor du i Odsherred, Sorø, Slagelse, Solrød eller Roskilde by, så har jeg en opfordring til dig, hvis du interesserer dig for samfundets udvikling: Stil op til SEAS-NVE's repræsentantskab. Som formand for SEAS-NVE interesserer jeg mig for, hvordan vi får sammensat et stærkt og engageret hold med en bred sammensætning af forskellige kompetencer og interesser, så vi sammen kan bringe vores fælles energiselskab sikkert ind i fremtiden og skabe værdi for vores kunder og andelshavere", siger bestyrelsesformand i SEAS-NVE, Jens Stenbæk.
Program for valgprocessen:
Â?Den 2.-13. oktober
Opstillingsperiode - interesserede kandidater kan stille op på seas-nve.dk/stilop
Â?Den 2.-16. november
Afstemning i de fem valgområder
Â?Den 29. november
Offentliggørelse af valgresultatet
Â?April 2018
De nyvalgte repræsentanter indtræder i SEAS-NVE's repræsentantskab.
Der er uddybende information på SEAS-NVE's hjemmeside www.seas-nve.dk
Faktaboks:
SEAS-NVE er et andelsselskab. Hvis du bor i SEAS-NVE's forsyningsområde og er tilsluttet elnettet, er du andelshaver i SEAS-NVE. I et andelsselskab som
SEAS-NVE vælger andelshaverne repræsentantskabet til at varetage samtlige andelshaveres interesse.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.