Cypern, der er EU's tredjemindste land, er blevet ekstremt hårdt ramt af gældskrisen i Grækenland, fordi cypriotiske banker har store beholdninger af græske statsobligationer.
25. juni 2012: Krisen i det gældsplagede naboland bliver brugt som begrundelse, da Cypern som det femte euroland efter Irland, Portugal, Grækenland og Spanien beder om at få en hjælpepakke fra EU's redningsfonde EFSF og ESM.
22. november 2012: Efter mange måneders forhandlinger meddeler det cypriotiske nyhedsbureau CNA, at Cypern og trojkaen fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond er tæt på en aftale en redningspakke på 17,5 milliarder euro.
Det afvises dog få dage senere af EU's økonomikommissær, Olli Rehn, mens cypriotiske medier rapporterer om stor intern splittelse om den økonomiske kurs i regeringen i Nicosia.
21. januar 2013: Cypern må vente lidt endnu, før redningspakken kommer på plads. Det ventes at ske i marts, lyder det fra den afgående eurogruppechef, Jean-Claude Juncker.
24. februar: Efter præsidentvalget skal landets nye præsident, den konservative Nicos Anastasiades, føre Cypern ud af krisen.
16. marts 2013: Eurogruppen - de 17 eurolandes finansministre - aftaler sammen med valutafonden IMF og centralbanken ECB at give Cypern en redningspakke på 10 milliarder euro under forudsætning af, at landet selv stiller med de 5,8 milliarder euro.
De penge skal komme fra en engangsskat fra alle, der har penge i cypriotiske banker, ved at barbere mellem knap syv og 10 procent af alle indeståender i bankerne.
Det udløser et stormløb mod bankerne, hvor folk i stor stil begynder at hæve deres opsparing. Bankerne indefryser deres værdier og holder kriselukket, nu da de balancerer på randen af en kollaps, der kan hive hele landet med i faldet.
18. marts: Præsident Anastasiades orienterer parlamentet om spareplanen, mens vrede småsparere protesterer foran parlamentsbygningen i Nicosia.
19. marts: Et stort flertal i parlamentet beslutter at afvise redningsplanen. 36 parlamentsmedlemmer stemmer imod, ingen for, mens 19 undlader at stemme. "Red borgerne, ikke bankerne", råber demonstranter foran parlamentet.
21. marts: Den Europæiske Centralbank truer med at lukke for pengestrømmen, hvis Cypern ikke hurtigt bliver enig med EU om en ny redningspakke. ECB garanterer kun at sørge for penge til cyprioterne frem til mandag 25. marts.
Imens meldes der om flaskehalse i landet, hvor supermarkeder og tankstationer kun accepterer kontanter.
23. marts: Flere end 3000 bankansatte går på gaden i Nicosia af frygt for at miste deres job.
24. marts: Hundreder af demonstranter protesterer foran EU's repræsentation i Nicosia og kræver trojkaen, bestående af EU, ECB og IMF, smidt ud af landet.
25. marts: Efter en dramatisk forhandlingsmaraton i Bruxelles, hvor Anastasiades undervejs har truet med at give op, enes parterne i de tidlige morgentimer om en ny hjælpepakke på 10 milliarder euro.
Indskud på over 100.000 euro, som ikke er beskyttet af EU's bankgarantifond, bliver indefrosset. Det vil betyde store tab for velstående kunder, heriblandt mange stenrige russere, der har placeret store summer i cypriotiske banker.
Samtidig får pakken store konsekvenser for Cyperns to største banker. Landets næststørste bank, Laiki Bank, må dreje nøglen om. Forretningen opsplittes i en "god" og "dårlig" bank, og den dårlige del bliver lukket ned over tid.
Den gode bank bliver lagt sammen med Bank of Cyprus, landets største bank. Laiki-kunder med færre end 100.000 euro på kontoen får pengene overflyttet.
26. marts: Bankernes planlagte genåbning bliver udskudt i yderligere to dage. "I har ødelagt vores fremtid", råber elever og studerende i Nicosias gader.
27. marts: Erhvervsorganisationer opfordrer befolkningen og erhvervslivet til at bevare roen, når bankerne genåbner skærtorsdag. Alle banker får samtidig lovning om politibeskyttelse.
28. marts: Bankerne genåbner, og der meldes om lange køer og håndgemæng, men ingen stor ballade.
(Kilder: Ritzau, dpa)
/ritzau/