Hvad end pengene skal bruges på kørekort eller studiebolig, opretter mange forældre en børneopsparing for at sende ungerne godt på vej.
Men som renten er lige nu, bliver børneopsparingen langsomt spist af inflationen. Derfor vælger nogle i stedet at investere pengene i aktier eller værdipapirer.
- Du kan sagtens gå ned i din bank og få oprettet den her børneopsparing. Men du kan også oprette den som et depot et hvilket som helst sted – eksempelvis som et aktiedepot på Nordnet, siger Karsten Engmann Jensen, der er privatøkonomisk rådgiver og stifter af pengeministeriet.dk.
- Og det synes jeg, er den allerbedste løsning, siger han.
Opsparingsrenten er nemlig ofte tæt på nul, mens inflationen ligger på cirka to procent om året, forklarer økonomen.
Det betyder, at hvis du sætter 50.000 kroner ind på en børneopsparing, så er pengene kun 34.000 kroner værd, når poderne om 20 år får dem udbetalt.
Samtidig risikerer du ifølge Forbrugerrådet Tænk at betale høje omkostninger til banken, hvis du lader dem investere eller varetage pengene.
Derfor mener Karsten Engmann Jensen, at det er bedre at investere i eksempelvis enkeltaktier. Det kan du gøre løbende, når du alligevel ville have sat penge ind på børneopsparingen.
I så fald skal du købe aktier i forskellige brancher, så du spreder din risiko, råder han. Det betyder, at du eksempelvis køber en industriaktie, en energiaktie, en serviceaktie og en medicinalaktie.
- Og så behøver du ikke gøre mere. Så kan de i princippet passe sig selv. For man kan ikke forudsige, om den ene aktie klarer sig bedre end den anden. siger Karsten Engmann Jensen.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk har børneopsparing i aktier den fordel, at afkastet typisk er højt - og på langt sigt cirka syv-otte procent om året. Aktier kan dog have store udsving eller miste deres værdi helt, hvis du investerer i en virksomhed, der går konkurs.
Hvis du ikke har lyst til at investere i aktier, kan du i stedet investere i en såkaldt indeksfond, forklarer Karsten Engmann Jensen.
Det betyder, at du køber bredt ind i en række virksomheder - eksempelvis det danske C25-indeks. På den måde slipper du for at skulle tage stilling til, hvorvidt du vil poste penge i Mærsk, Pandora eller Novozymes.
I en indeksfond er afkastet dog typisk mindre, og fonden tager måske 0,5 procent for at gøre arbejdet, forklarer Karsten Engmann Jensen. Til gengæld kan sådan et bevis erhverves for 3-400 kroner stykket.
- Så det er ikke sådan noget med, at du skal ud og betale 15-20.000 kroner for et investeringsbevis. Dem kan man få til ganske billige penge, fordi det er i små enheder, siger han.
Hvis du vælger denne mulighed, bør du investere i danske indekser, da du ellers får en valutakurs-risiko, råder Karsten Engmann Jensen. Derudover bør du gå efter en indeksfond, der har mindst fire eller fem stjerner på finanssiden morningstar.dk.
- De giver alle investeringsforeninger en række stjerner alt efter, hvor meget de tager i omkostninger, og hvor sikre deres investeringer er i forhold til, hvad man kan forvente af afkast, siger han og fortsætter:
- Og hvis den har to eller tre stjerner på Morningstar, skal man ikke købe den.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg