- Min største bekymring er sikkerheden for mig selv og min wingman.
Sådan lyder det fra en af de danske piloter, som de seneste seks måneder har fløjet missioner mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Ritzau fik i få minutter lejlighed til at tale med piloten i den danske lejr på Incirlik-basen i det sydlige Tyrkiet. Det skete i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) besøg hos de danske kampfly, der i seks måneder har bombet Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Selv om de 110 udsendte danskere kort før interviewet havde fået statsministerens forsikring for, at "både regeringen og Danmark" er "stolte" af deres indsats, så ønsker piloten ikke at få sin identitet frem.
Sikkerheden omkring piloterne er så skærpet, at de ikke længere vil stå frem med fornavn eller deres særlige kaldenavn i flyvevåbnet. Eller deltage i anonymiserede tv-interview. Truslen mod dem består nemlig også, når missionen er slut, og piloterne vender hjem.
De danske kampfly har med 374 smidte bomber været dødbringende. Måske derfor kender raseriet fra Islamisk Stat mod piloterne tilsyneladende ingen grænser.
Det viste tilfangetagelsen af en pilot fra Jordan, der endte med at blive brændt levende i et stålbur. Den behandling sidder i baghovedet på de danske piloter:
- Det er klart, at den jordanske pilot ikke blev behandlet særligt pænt. Det gør selvfølgelig indtryk. Derfor forbereder vi os på, hvad vi skal gøre, hvis det skulle ske, hvis flyet går ned.
- Det kan både være, hvis vi bliver beskudt, eller hvis der er fejl på flyet, siger piloten.
Han betegner tiden før selve missionerne som den værste:
- Når man sætter sig op til flyveren, så kører det på automatisk. Så tager træningen over. Men det er i planlægning og til man får ordrerne, at det går igennem tankerne, siger piloten.
Han fortæller, at de danske F-16-piloter flyver to typer af missioner. Den ene kaldes close air support, hvor flyene cirkler over eksempelvis den irakiske by Mosul. Det sker uden på forhånd at have fået ordrer til angreb. Her er der ventetid og uvished for piloterne.
Først hvis styrkerne på jorden identificer mål, som bliver godkendt af en central kommando, så angriber flyene.
- Den anden type af mission er planlagt, hvor vi på forhånd kender målet. Men det udgør kun fem procent af missionerne, siger piloten.
De danske kampfly kan påmonteres store 2000 punds bomber, som kan ødelægge et større område. Men i kampen om byen Mosul, der er Islamisk Stats sidste store bastion i Irak, er det primært de meget mindre SDB-39 bomber, der bruges.
Deres sprængladning er kun stor nok til at ødelægge et hus og ikke området omkring. Det er sammen med præcisionsstyring og planlægning de bedste forsikringer mod civile tab.
- Vi gør så meget som muligt for at undgå civile tab. Det er den anden store bekymring, vi har, siger piloten.
Han føler sig dog sikker på, at han og de danske kampfly ikke har forårsaget civile tab:
- Vi har klare regler for, hvor tæt vi må bombe på civile. Vi smider kun de små bomber, når målene er tæt på civile. Jeg føler mig tryg ved, at jeg ikke har ramt civile, siger piloten.
I begyndelsen af næste uge flyver kampflyene deres sidste missioner over Irak og Syrien, inden piloterne på torsdag den 15. december flyver dem hjem til Danmark.
/ritzau/