I 1976 forsvandt den argentinske venstrefløjsaktivist Hector Aldo Fagetti Gallego uden varsel. Nu er den tidligere argentinske præsident Isabel Peron blevet anholdt i forbindelse med sagen. Anholdelsen fandt sted i Spanien, hvor Isabel Peron har boet siden 1981, skriver BBC.
En argentinsk dommer udstedte i torsdags en arrestordre på Isabel Peron, som menes at have haft forbindelser til den højreorienterede paramilitære gruppe Triple A, der eksisterede i 1970’erne. Det er ikke klart, præcist hvornår Isabel Person blev anholdt, men politiet har løsladt hende. Argentina har nu 40 dage til at bede om at få hende udleveret.
Da Isabel Peron har både argentinsk og spanske statsborgerskab er det dog ikke sikkert, at hun kan blive udleveret.