Evans bliver ved til den bitre ende

Det ser sort ud for Cadel Evans i dette års Tour de France, men australieren nægter at give op.

Cadel Evans (BMC) så overraskende ringe ud på mandagens enkeltstart i Tour de France, og derfor er han nu 1,53 minutter efter den gule førertrøje, som sidder på Bradley Wiggins (Sky).

Evans kom mandag mandag kun ind på en 6.-plads. Men tiderne ændrer ikke noget på australierens kampgejst, og folk kan stadig forvente én ting af ham efter tirsdagens hviledag.

- Det samme som altid. Kamp til den bitre ende, siger Evans ifølge TV2.

Cadel Evans vandt sidste år den samlede sejr i Frankrig, men 2012 har ikke set rosenrødt ud.

- Det har ikke været optimalt indtil nu. At være 1,53 efter er ikke den bedste position at være i, men vi ser på situationen dag for dag, og vi giver hvert fald ikke op, det er helt sikkert, siger Evans.

Tirsdag er der altså hviledag i Frankrig, men allerede onsdag kan Evans tage minutter og sekunder fra Wiggins, når feltet tager hul på endnu en bjergetape.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.