Den underskønne Eva Longoria fra Desperate Housewives fortæller i februar-udgaven af Vegas Magazine, om hvad hun holder af, og hvad hun bestemt ikke holder af. I den første kategori kommer blandt andet kæresten Tony Parker, chokolade af mærket Godiva, og staten Texas. Til gengæld kan hun ikke fordrage at indspille kysse og sex-scener.
"Det er bare en ubehagelig situation for alle," fortæller den 31-årige skuespillerinde og fortsætter: "Hold din albue her, og fang lyset der. Det er unaturligt og akavet."
Hun fortæller videre at hendes mand i Desperate Housewifes", spillet af Ricardo Chavira, heller ikke bryder sig om det. De har efterhånden udviklet et søskende-agtigt forhold. Selvom han får lov til at indspille hede scener med den latinske skønhed, synes han ikke, at det er særlig rart, og kan ikke forstå, at andre mænd misunder ham jobbet.