EU's klima- og energiministre har på et møde mandag slået fast, at de bakker op om klimaaftalen fra Paris og ikke ønsker den genforhandlet.
Nu må man i gang med at føre aftalen fra 2015 ud i livet og aftale i hvilket omfang, og hvordan landene skal reducere deres CO2-udledning.
Det mener klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).
- Nu skal EU have fordelt opgaven. Det er det bedste signal, EU kan sende til resten af verden; at vi går foran i forhold til at få aftalen implementeret, siger han efter mødet.
Både EU-præsident Donald Tusk og EU kommissionsformand Jean-Claude Juncker har ved flere lejligheder kritiseret den amerikanske præsident, Donald Trumps beslutning om at trække USA fra den store klimaaftale.
En holdning som de respektive klimaministre i EU har støttet på mandagens møde.
- Der er bred opbakning blandt samtlige lande til Parisaftalen, og der er også stor skuffelse over Amerikas og den amerikanske præsidents beslutning om at udtræde af aftalen, siger Lilleholt.
Mens landene er fast besluttet på ikke at skulle til forhandlingsbordet for at genforhandle hele aftalen, er der stadig forhandlinger om udførelsen af aftalen i vente.
Danmark står til at blive et af de lande, der skal reducere mest, og derfor er det essentielt, på hvilke områder vi pålægges at skære i CO2-udledningen.
- Vi har påtaget os og får en af de største forpligtelser overhovedet. Der har jeg som dansk klimaminister lagt vægt på, at når vi påtager os en stor forpligtelse, så skal vi også have nogle redskaber, siger ministeren.
Det indebærer, at landene skal have mulighed for at medregne land- og skovarealer, og at de kan købe kvoter, lyder det.
I Dansk Energi opfatter man dog købet af kvoter som en kortsigtet løsning.
Ifølge afdelingschef Stine Leth Rasmussen er det en dårlig idé at købe kvoter, når man kan fortage længerevarende investeringer.
- Hvis man vil købe sig til at opfylde målet ved at skære CO2 i andre lande, kan det være billigt på den korte bane.
- Men det betyder, at man blot skubber den store klimaomstilling af Danmark foran sig, og det bliver regningen ikke nødvendigvis mindre af på den lange bane, siger hun.
I stedet mener hun, at man bør skære i udledninger fra bygnings- og transportbranchen ved at satse på eksempelvis elbiler og varmepumper.
/ritzau/