Danmark får to BMX-ryttere med til de olympiske lege i Rio de Janeiro.
European Games-vinder Simone Tetsche Christensen og Niklas Laustsen skal forsvare de danske farver.
Det meddeler Danmarks Motor Union (DMU), som sporten hører under, i en pressemeddelelse mandag.
Udtagelsen er endnu ikke bekræftet af Danmarks Idrætsforbund (DIF), som står for den endelige indstilling.
Simone Tetsche Christensen har leveret store resultater på stribe på det seneste med blandt andet guld ved European Games, DM-guld, EM-sølv og VM-bronze. Hun blev kåret til årets fund i 2015.
- Jeg går efter at lave en finale, altså en placering i top-otte. Og når jeg først finalen, så vil jeg gøre alt for at komme på podiet, men det bliver rigtig hårdt, siger Simone Tetsche Christensen i pressemeddelelsen.
Også Niklas Laustsen har en plads i finalen som målsætning ved OL.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.