Belgisk politi efterlyser nu en mistænkt mand i hvid jakke og sort hat i forbindelse med terrorangrebene i Bruxelles' lufthavn tirsdag morgen.
I et tweet fra 17.59 med et overvågningsbillede fra lufthavnen spørger politiet: Hvem kan genkende denne mand.
Manden, der nu må betegnes som Europas mest efterlyste, er endnu ikke identificeret med navn. Ifølge Ekstra Bladet formodes manden, at være den eneste terrorrist, der har overlevet angrebet i lufthavnen.