Den Europæiske Centralbank, ECB, har torsdag som ventet besluttet at fastholde den historisk lave rente på 0,75 procent, mens der i finanskredse spekuleres over andre måder at bekæmpe gældskrisen i eurozonen på.
Alles øjne er nu rettet mod ECB-chef Mario Draghis pressemøde senere torsdag, efter at han skabte forventninger om at sætte hård ind over for krisen ved i sidste uge at love at gøre "hvad der er nødvendigt" for at redde euroen.
/ritzau/AFP